Medlemsmøde i København (Høje Taastrup)
Tirsdag d. 4. december 2018 kl. 19:00

Hurtigruten i Norge, som trafikerer den norske kyst fra Bergen til Kirkenes, kunne i år (2018) fejre 125 års jubilæum.
I den anledning påbegyndte vores bestyrelsesmedlem Hans-Henrik (”Hasse”) Fentz en billed-/foredragsserie om Hurtigruten.
”Hasse” og hustruen Irene har siden 1995 11 gange været med Hurtigruten, hvoraf de 7 har været på fuld rundtur. Desuden har de to gange rejst med Hurtigruteskibe på krydstogt i norske farvande.
Første afsnit omhandlede rutens historie og skibene frem til 1983.
Næste møde i serien om Hurtigruten vil finde sted tirsdag den 5. februar 2019. Her fortsættes historien om skibene fra 1983 og frem til nu, ligesom en gennemgang af de havne, der anløbes, påbegyndes.